Fundamentet for landbrugsbedriftens bæredygtighedsplatform
Fundamentet for landbrugsbedriftens bæredygtighedsplatform - SEGES Projektsitet
Formålet er at etablere fundamentet for en landbrugsbedrifts bæredygtighedsplatform, så landmænd på sigt kan dokumentere bedriftens bæredygtighed på et kvalificeret og standardiseret grundlag.
Målet er at udarbejde et fælles fagligt og korrekt grundlag for de basisinformationer, der skal indgå ved udviklingen af en landbrugsbedrifts bæredygtighedsplatform.
Det er afgørende for anvendelsen, at landbrugsbedriftens bæredygtighedsplatform er baseret på et fælles fagligt grundlag. Derfor etableres der et fagligt forum, der skal sikre et korrekt fagligt grundlag for de øvrige aktiviteter i projektet. Der etableres et fagligt fundament for bedriftens bæredygtighedsrapportering ved, for hvert af 10 bæredygtighedstemaer, herunder ledelse, økonomi, klima, miljø og biodiversitet, at beskrive de tilknyttede indikatorers målepunkter og målemetoder. Endvidere beskrives den overordnede struktur for landbrugsbedriftens bæredygtighedsrapportering. Der etableres en foderdatabase, der skal sikre et fælles fundament for deklaration af klimaaftryk på foderblandinger. For at kunne gennemføre miljø- og klimaberegninger er det i nogle tilfælde nødvendigt at tage udgangspunkt i normtal. Derfor fastlægges der normtal for de forskellige fagområder. Der er et stigende behov for at kunne dokumentere bedriftens bæredygtighed, og der foretages derfor en identifikation og validering af muligheden for certificering af bedriftens bæredygtighed.
Arbejdet med etablering af fundamentet for landbrugsbedriftens bæredygtighedsplatform er et samarbejdsprojekt på tværs af sektorer, landmænd, virksomheder samt inddragelse af universiteterne for at sikre det korrekte faglige grundlag. Der foretages derfor en løbende formidling i diverse landbrugsfaglige fora.
Projektet leverer data og basisinformationer, som medvirker til, at det er muligt at etablere landbrugsbedriftens
bæredygtighedsplatform, på et fælles fagligt grundlag, som de vigtigste aktører er enige om.
Fagligt Forum med deltagelse fra bl.a. virksomheder og universiteter har været et unikt bidrag til projektet. I notatet summeres på faglige emner, der er givet feedback på fra forummets eksterne deltagere samt på den værdi, deltagerne har oplevet
Notat: 2 skabeloner udarbejdet til bedriftens bæredygtighesrapportering. Elementerne i disse beskrives, ligesom processen inkl. feedback og interessentinvolvering beskrives
Rapporten leverer et fagligt fundament for at kunne dokumentere bæredygtig udvikling inden for klima og miljø samt på andre bæredygtighedstemaer i dansk landbrug
Alle fodermidler i Excel arket er tillagt en klimaværdi. Excel arket er grundlaget for at beregne klimaværdier på hjemmeblandet foder. Foderstofbranchen anvender ligeledes FEFAC databasen til at beregne klimaaftryk på foderblandinger.
Notatet beskriver klimaværdierne i FEFAC-databasen, der er baseret på PEF-standarder samt klimaværdier i NorFor-databasen, hvor klimaværdierne er baseret på rapport 116 fra DCA
Notat der gennemgår 1) hvordan udbytte og kvalitetsparametre registreret digitalt ved DLG kobles til marknummeret i Dansk Mark Database, 2) hvordan fejlregistrering minimeres og 3) kravene til data for at kunne leve op til FSA certificeret maltbyg
Undersøgelsen afdækker nuværende krav og forventninger for data og dokumentation af bæredygtighed på produktniveau (mærkningsordninger). Undersøgelsen baseres bl.a. på interviews med detailhandel og grossister
Artikel på SEGES.dk. Bedre ressourceudnyttelse og økonomisk og social bæredygtighed har fulgt i kølvandet på biogasanlægget i Rødkærsbro. Nu spørger naboerne mere til anlægget end til køerne, fortæller Sjoerd Ydema
Afrapportering af opdateringer foretaget på bæredygtighedssiden på seges.dk, herunder opdatering af tekst, reduktion i antallet af inspirationsvideoer samt tilføjelse af beskrivelse af de 10 bæredygtighedstemaer, der er arbejdet med i projektet
Artikel bragt på LandbrugsInfo. Den bæredygtige udvikling er i fuld gang i dansk landbrug, og alle skal med på rejsen – både når det handler om den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje i bæredygtighedsregnskabet
Notat med resultater fra en afprøvning af en mere strategisk tilgang til kampagneplanlægning samt nye indsigter i optimal udnyttelse af mulighederne for formidling på Facebook
Artikel bragt på LandbrugsInfo. En klimavenlig landbrugsproduktion med fokus på bæredygtighed er sund fornuft, mener den midtjyske mælkeproducent Heine Kuhr